Hvad er kostpyramiden?

Kostpyramiden er noget, vi alle præsenteres for i løbet af vores opvækst – enten derhjemme, hvor vores forældre fortæller os om den, eller hos lægen eller skolesundhedsplejersken. Kostpyramiden er en tegning af en pyramide, som viser mængdeforholdet i en afbalanceret kost. I bunden af pyramiden finder man basisfødevarer som fuldkornsprodukter, kartofler, ost og mælk, og i midten finder man grøntsager og frugt. I pyramidens top finder man fisk, æg og kød.

Nem og overskuelig kostpyramide

Det var FDM’s forbrugeroplysning, som i midten af 1970’erne præsenterede danskerne for kostpyramiden, som er inspireret af svenskerne. Kostpyramiden viser på en nem og overskuelig måde, hvilke fødevarer man skal have flest af og færrest af, hvis man gerne vil spise en sund og varieret kost. Som årene er gået er der kommet videnskabelige undersøgelser og viden frem, som betyder, at man har ændret på indholdet af den oprindelige kostpyramide. I 2011 blev kostpyramiden ændret, så frugt og grønt er rykket ned til basisvarerne, imens hvidt brød, pasta, ris og mælkeprodukter er rykket op i midten af kostpyramiden.

Sund, sundere, sundest

Kostpyramidens tre lag er yderligere inddelt i lag, som viser fx hvilke grøntsager der er sundest. Det er fx bedre at spise bønner, kål og gulerødder end agurk, peberfrugt eller tomat. Ligeledes gælder det, at det er bedre at spise æbler og pærer end appelsiner og vindruer. Det er også bedre at spise fisk og fjerkræ frem for rødt kød. Det er desuden bedre at spise rugbrød, havregryn og kartofler end pasta og ris.

Lav en madplan og undgå madspild

Når du kender til indholdet af kostpyramiden og ved, hvad der skal fylde mest på tallerkenen, så er det også nemmere at handle ind og finde opskrifter. Hvis du gerne vil undgå madspild, kan du med fordel lave en madplan for ugen, så du kan være sikker på, at du får brugt alle de madvarer, du køber.

Leave a comment

Your email address will not be published.


*