Spis økologisk

Hvorfor overhovedet spise økologisk? Er det ikke bare noget pjat at betale mere for økologiske grøntsager, som ofte er mindre i størrelsen end de konventionelt fremstillede grøntsager? Nej, det er ikke noget pjat. Årsagen til at konventionelt fremstillede grøntsager og frugt er så store, flotte og skinnende er, at de er fyldt med sprøjtegifte. Her bliver hældt tonsvis af pesticider ud over frugt og grønt på verdensplan, og alle disse sprøjtegifte har til formål at forhindre, at frugt og grønt bliver ødelagt af skadedyr og svampe, og der bliver også sprøjtet med gift for at dræbe ukrudt. Hvis du har lagt mærke til, at konventionel frugt og grønt også holder sig ”frisk” i længere tid end økologiske varer, så skyldes det også sprøjtemidler.

En økologisk landmand må ikke anvende sprøjtegifte, så både frugt og grøntsager bliver dyrket i et giftfrit miljø. Økologisk frugt og grønt er ikke altid lige så store i omfang som konventionel frugt og grønt, og holdbarheden er heller ikke lige så lang, men til gengæld er økologisk frugt og grønt meget sundere, og det har også meget mere smag, fordi de dyrkes i et naturligt tempo.

Økologisk mælk har også mere smag, hvilket skyldes, at køerne kommer oftere på græs og dermed har mindre behov for det foder, som køerne spiser meget af i konventionelle landbrug, hvor de ikke kommer så ofte på græs. Hvis du gerne vil opleve, hvor glade køer er for at blive lukket ud på græs, så kan du hvert år i april deltage i Økodag, som er et festligt arrangement, hvor køerne i Danmark bliver lukket ud på græs.

Økologiske landbrug har desuden fokus på dyrevelfærd. Det er vigtigt, at køerne kommer på græs, og fjerkræ og grise skal kunne bevæge sig frit omkring og ikke stå lænket eller være spærret inde i produktionshaller, hvor de aldrig ser dagens lys.

Økologi er desuden godt for vores grundvand. Al den brug af sprøjtegifte er nemlig ikke blot skadelig, fordi der er pesticiderester i frugt, grønt eller mælk. Sprøjtegiftene, som spredes på markerne, siver ned i jorden, når det regner og forgifter vores grundvand. Vi er vant til at kunne drikke frisk vand fra hanen, men hvis vi fortsætter med at sprede alle de giftstoffer i naturen, så vil det ramme vores grundvand på længere sigt, hvilket vil være et stort problem. Så når du handler økologisk, så får du langt sundere fødevarer, og du sender et forbruger-signal om, at du ikke vil have gift i maden, men at du gerne vil have et renere miljø.

Leave a comment

Your email address will not be published.


*