Spis sund kost og styrk dit immunforsvar

En sund og varieret kost er essentiel, hvis du ønsker at styrke dit immunforsvar. Men hvilke fødevarer skal du gå efter, hvis du ønsker at leve sundt? Og er det helt slut med de søde sager? Læs med i artiklen her, og bliv meget klogere på emnet.

[IMAGE=bGKQQAfvgA7E.jpg]

Det er på mange måder en god idé at se på sin krop som et køretøj. Vi ved jo alle, at en bil jævnligt har brug for nyt brændstof (eller elektricitet, såfremt du har en fancy ny elbil). Og hælder du dårlig benzin på din bil, så kører den sjældent langt på literen. Det samme kan siges om den mad, og altså det brændstof, som du hælder på din krop. Det er vigtigt, at den er af højeste kvalitet.

[IMAGE=faRIGrcndQXc.jpg]

Men hvilke fødevarer skal du så hælde på kroppen, hvis du vil have den skal ‘køre langt på literen’? Svaret på det er primært frugt og grønt. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det første og vigtigste kostråd nemlig at “spise frugt og mange grøntsager”. Det er ikke uden grund at dette kostråd er blandt de vigtigste, for frugt og grønt er fuld af vitaminer og mineraler. Mange af de grove grøntsager er endvidere også fulde af kostfibre, som sikrer dig en fornemmelse af mæthed.

[IMAGE=dMdyvVcjWooW.jpg]

Husk også proteinerne. De er vigtige for at opbygge og styrke dine muskler. Du får dem ved at indtage et væld af forskellige fødevarer, og altså ikke blot kød, som folk ellers havde en tendens til at tro før i tiden. Du finder således masser af protein i nødder, fuldkorn, bønner og linser, samt kød.

Ifølge Sundhedsstyrelsens kostråd skal du også spise mere fisk, vælge fuldkorn, magert kød og kødpålæg, spise mindre mættet fedt, vælge magre mejeriprodukter, drikke vand, spise mindre sukker og sidst, men ikke mindst, spise mad med mindre salt.

Der er derfor ingen tvivl om, at hvis du ønsker et stærkt immunforsvar, så skal du leve sundt. Her er derfor et bud på, hvordan din sunde menu for i morgen kunne se ud:

– Morgen: Müsli med masser af fuldkorn og nødder. Frisk frugt og magert mælk eller vegetabilsk mælk (såsom sojamælk)

– Frokost: Groft rugbrød med kartofler eller avocado, eller måske magert kødpålæg

– Eftermiddagssnack: Rosiner og nødder

– Aften: Et måltid bestående primært af årstidens grøntsager, og hertil lidt kød eller plantefars

Men hvad så med Slik og søde sager? Er det helt forbudt at ‘synde’ en gang imellem? Svaret på det er naturligvis nej! For naturligvis skal man have lov at forkæle sig selv en gang imellem. Ifølge DR og Fødevarestyrelsen spiser hele seks ud af ti børn dog for meget sukker, så det er i den grad et spørgsmål om mådehold.

Rådet må derfor være, at gøre det til en særlig begivenhed, når der serveres slik og søde sager. Det kunne f.eks. gøres ved at det udelukkende var noget man fik serveret hver fredag eller lørdag.

Leave a comment

Your email address will not be published.


*


mh-purity-lite