Bliv klar til sommer

Vi kan snart pakke de store jakker og støvler væk og begynde at glæde os til sommeren, der langsomt nærmer sig. For mange kan dette dog også skabe bekymring, da de måske ikke føler sig bikiniklar eller længere kan passe alt sommertøjet, der hænger og venter i skabet. Har du samme problem, har vi nogle tips til, hvordan du kan blive klar til sommer.

Tag små skridt for at komme i bedre form

Har du taget på hen over vinteren og ikke længere kan passe dine kjoler og andet sommertøj, skal du for enhver pris undgå drastiske kure, der kan gøre mere skade end gavn for dit helbred. Det er ganske normalt, at vægten svinger, men føler du, at det har taget overhånd, så tag små skridt i retning mod at reducere din vægt. Begynd at bevæge dig lidt mere i hverdagen og sørg for at skære ned på kalorieholdige fødevarer. Du behøver ikke at forbyde dig selv fødevarer, da alt handler om mængder. Det vigtigste er, at du lader næringsrige fødevarer fylde mest i din kost, så du forsyner din krop med de nødvendige næringsstoffer og energi. På den måde vil du også have mere overskud til at være fysisk aktiv, hvilket er gavnligt for dit helbred.

Stress ikke over ikke at kunne passe dit tøj

Bugner dit tøj af skønne kjoler, shorts og toppe, du ikke længere kan passe, kan du med fordel investere i nyt tøj, der passer til din krop, som den er nu. Der er ikke noget værre end at mase sig ned i tøj, der strammer og fremhæver, at du har taget på. Giv dig selv selvkærlighed, mens du langsomt opnår det vægttab, du gerne vil. Ændrer du dine vaner langsomt og erstatter dem med sundere vaner skridt for skridt, vil du med større sandsynlighed opleve et mere holdbart vægttab. Dette er en proces, der tager tid, da det kan tage måneder at ændre indgroede vaner. Du skal desuden huske, at alle kroppe er bikinikroppe, så kommer du ikke i den form, du måske drømte om, skal du ikke lade dette afholde dig fra at tage på stranden og nyde sommeren.

Du kan altså nemt blive klar til sommer, hvis du accepterer din krop, som den er, og langsomt arbejder dig hen imod dine mål. Der findes desuden lækkert sommertøj til alle former og størrelser, som uden tvivl vil få dig til at stråle om kap med solen.

mh-purity-lite