Vægttab med sundere madvaner

Sunde madvaner er noget, der skal læres, og de fleste af os har lært om kostpyramiden og de 10 officielle kostråd, som er anbefalinger til, hvordan man får en sund og varieret kost. Men det kan nogen gange være svært at efterleve rådene i praksis, fordi der er så mange fristelser, hver gang vi er ude at handle ind. Vi ved godt, at vi bør gå målrettet efter at putte grøntsager, fuldkorn og magert kød i indkøbskurven, men i en stresset og travl hverdag ender mange af os med at komme fastfood produkter, slik, chokolade og sodavand i indkøbskurven i stedet for. Resultatet er, at vi bliver overvægtige, og det kan være nødvendigt at gå på slankekur eller kontakte en professionel dieætist, som kan hjælpe os med at tabe de overflødige kilo og lægge en sund og næringsrig kostplan. Et stigende antal børn i Danmark er også overvægtige, og 7 procent af overvægtige børn i hovedstaden bliver faktisk sendt til en diætist af deres forældre.

Usund mad i en presset hverdag

Som forælder er man ansvarlig for den mad, der serveres derhjemme, men i en moderne hverdag kan det nogle gange være nemmere at varme en frysepizza eller servere andre usunde færdigretter, som bare lige skal have en tur i mikrobølgeovnen. Hvis hverken børn eller forældre dyrker noget motion, så kan alle parter nemt komme til at tage for meget på i vægt. Når kiloene skal tabes igen, kan det være en god hjælp med en diætist, og så skal man selvfølgelig også selv have noget viljestyrke til at have en sund livsstil og fravælge de usunde fristelser. I samarbejde med en diætist kan både forældre og børn få indarbejdet sunde madvaner i hverdagen og spise mere grønt, magert kød og masser af fuldkornsprodukter. Ud over vægttabet, så vil man også automatisk få mere energi, når man spiser sunde og næringsrige fødevarer. Det er aldrig for sent at ændre madvaner eller tabe sig, og det forebygger samtidig mere alvorlige livsstilssygdomme som kræft, diabetes og hjertekarsygdomme.

mh-purity-lite